​Vi hjælper med at give en tryg og værdig afsked​

Urner

Urner fremstillet i bæredygtige materialer

Hos Farsø Begravelsesforretning kan vi tilbyde et bredt og varieret sortiment af urner, som alle sammen har en bæredygtig profil. At urnerne har en bæredygtig profil, skal forstås på den måde, at der er tale om bio-urner, der er fremstillet i materialer, der ikke er skadelige for miljøet, og som forgår inden for 2-7 år.

Her på denne side kan du læse og se nærmere om vores forskellige urner, men du er også altid velkommen til at besøge os, hvis du har brug for yderligere information eller rådgivning og vejledning i forbindelse med valg af urne. Vores forretning er beliggende i Farsø, og den er således let tilgængelig, hvis du for eksempel kommer fra Løgstør, Aars eller omegn.

Danskdesignede urner fra BeyondLife

BeyondLife er en danskdesignet og helt unik urne, der er fremstillet i 100 % bionedbrydeligt materiale. Formen på urnen er inspireret af naturens eget organiske design, og urnerne kommer i fem forskellige farver, der hver især er inspireret af farvepaletten i den nordiske natur. Urnerne fra BeyondLife er altid fremstillet af certificerede, nedbrydelige og bæredygtige materialer. Urnen er fremstillet af træfibre og kartoffelstivelse, og den er designet til hurtigt at blive nedbrudt i jorden.

​En urne ud over det sædvanlige

En af de helt særlige fordele ved at vælge en af de smukke urner fra BeyondLife er, at de kommer med et lille blad, der er gjort fast til urnen. Heri ligger der frø, som spirer til et træ og til fine blomster. Når urnen enten er blevet nedsat i jorden, eller asken er blevet strøet ud over havet, kan de efterladte tage bladet med sig og strø frøene ud der, hvor det ønskes.

Gennem både år og generationer vil de efterladte herefter kunne følge med i blomsternes og træets spiren og voksen, og på den måde dannes der et evigt og smukt minde om den afdøde.

Filtede urner fra UURNA

Vi forhandler ligeledes filtede urner fra Uurna, der både udmærker sig ved at være æstetiske og bæredygtige.

Disse urner er fremstillet af naturfarvet, dansk uld og dekoreret med uld og silke i miljøvenlige farvestoffer. Til lukningerne anvendes træ, læder, pile og sneglehuse. En urne fremstillet i uld bliver hurtigt nedbrudt i jorden.

Uld indeholder ovenikøbet mange organiske stoffer og mineraler, der beriger jorden. En urne fra Uurna er derfor en yderst bæredygtig og miljøvenlig løsning, der gavner naturen. Urnerne er naturligvis udviklet i samråd med krematorier og bedemænd.

Kontakt os for information om priser eller rådgivning

Du er altid velkommen til enten at kontakte os eller besøge vores kontor for at indhente oplysninger omkring vores priser på de smukke urner, materialerne, eller hvis du har fundet en særlig urne, som du kunne tænke dig at indhente en pris på.

Valget af urne er betydningsfuldt, og vi står klar til at hjælpe dig.

Traditionelle urner med en bæredygtig profil​

Vi fører et bredt sortiment af urner med en bæredygtig prol, ment på den måde at det er bio urner der er lavet af materialer der forgår inden for en periode på 2-7 år, og som ikke er skadelig for vores miljø.​

Hvorfor vælge UURNA

Uurnas filtede urner er æstetiske og bæredygtige. Omsorg for naturen er en vigtig del af livet. Det gælder også ved livets afslutning. For os er bæredygtighed et overordnet princip.

Råmaterialet til fremstilling af urner er uld, som er en fornybar og rigelig ressource, Vi benytter hovedsagelig naturfarvet, dansk uld.

Til dekoration bruges uld og silke, der er farvet med miljøvenlige farvestoffer. Træ, læder og pil samt sneglehuse og sten bruges til lukninger.

I fremstillingsprocessen bruges kun vand og sæbe. Urnerne stives let med naturlig stivelse.

Uld nedbrydes fuldstændigt i jorden og efterlader endda jorden beriget, fordi uld indeholder nyttige mineraler og organiske stoffer.

Fremstilling af urnene belaster ikke miljøet.

Vi overholder naturligvis alle standarder for grøn begravelse, og urnerne er udviklet i samråd med bedemænd og krematorier.

Uurnas varemærke og design er registreret og godkendt i EU ®.​​

Hvad koster en bedemand?

Der kan være meget stor forskel på, hvor det koster at få hjælp af en bedemand i forbindelse med en bisættelse eller en begravelse. Vi tilbyder ikke faste priser, fordi vi mener, at der skal være plads til at arrangere en sidste afsked ud fra individuelle ønsker. Vi tilbyder dog løsninger for dig, der ønsker en billig pris på vores hjælp og for dig, der har nogle særlige ønsker, som du gerne vil have opfyldt.

Du kan finde et priseksempel på vores hjælp her, hvor du kan finde priser på henholdsvis afholdelse af begravelse og bisættelse.

Send en mail Ring til os